De allerfleste kan efter fire træningsaftener med instruktion fra en af foreningens pistolinstuktører ramme så godt, at de kan begynde at træne med en standardpistol alene. Der gives instruktion i skydningens 5 grundelementer samt sikkerheden omkring skydning - som altid skal overholdes.
I vinterhalvåret trænes indendørs med standard pistol. skydestillingen er fritstående, med én hånd. Dog kan børn skyde med anlæg (støtte).
Om sommeren trænes udendørs med standard pistol og grov pistol. Der skydes fritstående. Der kan skydes på tid (hurtigskydning). Det vil for eksempel sige 5 skud på 10 sekunder eller 1 skud på 3 sekunder.
Grov pistol ammunition er relativ kostbar: DKK 2,- per skud er ikke unormalt. Rekylen er også væsentligt mere mærkbar end ved standard pistol. Det samme gælder braget, der bogstaveligt talt er øredøvende. Derfor skydes der altid med høreværn.
Grov pistol skydning trænes i HSS udelukkende af skytter, der efter længere tids seriøs træning med standard pistol, kan placere alle skud pænt samlet omkring skivens centrum og har udvist ’god stil’, det vil sige at overholde alle sikkerhedsregler og anvisninger fra banekommandøren, samt udelukkende har afgivet sigtede skud. Dette gælder også ved hurtigskydning.
Om sommeren trænes udendørs med fri pistol. Der skydes fritstående og altid med kun én hånd. Trænes i HSS kun af meget erfarne skytter, som savner udfordring. Skiven er samme størrelse som den, der benyttes på 25m.
Foreningen disponerer i øjeblikket over de pistoler, der er beskrevet i nedenstående de tabeller.
Luftpistoler, 10m og 15m benyttes kun indendørs i DGI-Byen.
Standardpistoler, 15m, 25m og terrænskydning benyttes både ude og indendørs.
Fripistoler, 15m og 50m benyttes fortrinsvis indendørs.
Grovpistoler, 25m og terrænskydning benyttes udelukkende udendørs.
|